Entré
For ikke så længe siden besluttede de tyske lovgivere, at markedspladser fremover kan holdes ansvarlige, hvis de erhvervsdrivende ikke betaler deres moms korrekt til de tyske skattemyndigheder. På denne måde ønsker regeringen at modvirke den konstante momssvindel, som virksomheder med hjemsted uden for EU begår.
For ikke at skabe et bureaukratisk monster for markedspladserne er der dog en undtagelse. Heraf fremgår det, at markedspladsen ikke kan holdes ansvarlig, hvis den kan bevise, at onlinehandleren er registreret til skattemæssige formål og har opfyldt sine indberetningsforpligtelser.
Den såkaldte UST 1TJ-formular blev oprettet til dette formål. Med denne formular udstedes certifikatet UST 1TI af det ansvarlige skattekontor efter anmodning fra onlinehandleren. Dette certifikat gives derefter til markedspladsen og tjener som bevis for, at onlinehandleren er en loyal skatteyder.
Hvorfor det ikke kunne fungere
I det store og hele var det ikke en dårlig idé, i det mindste et skridt i den rigtige retning. Ikke desto mindre kan man kritisere udførelsen.
Det skyldes ikke mindst, at der er fastsat så korte frister. Det blev besluttet, at de online handlende skulle opdeles i to grupper, og at deres certifikater skulle indsendes til markedspladserne inden følgende datoer:
- Onlineforhandlere fra Tyskland og EU: 30.09.2019
- Onlinehandlere fra tredjelande: 28.02.2019
Og netop sidstnævnte, som var klart for alle involverede fra starten, var ren ønsketænkning. Det var først den 17. december 2018, at det føderale finansministerium offentliggjorde prøveformularerne til ansøgningen og certifikatet for onlineforhandlere. At ansøgningerne for alle erhvervsdrivende fra tredjelande, især fra Kina, nu skulle indgives, behandles og sendes inden for to og en halv måned, kunne teoretisk set ikke fungere.
Konsekvenserne
Oprindeligt blev der drøftet en elektronisk løsning til udveksling af data mellem skattemyndighederne og markedet. En løsning, som helt sikkert kunne være blevet løst nemt, hurtigt og praktisk af markedspladserne. De har stor erfaring med grænseflader. På den anden side er der imidlertid en papirtiger, som udadtil tilsyneladende bevidst undgår enhver form for digitalisering. Enten ved simpelthen ikke at gennemføre løsninger elektronisk eller ved at komplicere dem i en sådan grad, at de er upraktiske og unødigt komplicerede.
Det var derfor forudsigeligt, at en digital løsning på 2,5 måneder er urealistisk. Det tager sandsynligvis allerede længere tid at udarbejde udbudsmaterialet. Det, der kun ville have taget erfarne udviklere et par uger, vil forhåbentlig ikke blive en ny gruppefritagelsesforordning.
For at kunne udlevere certifikaterne anvendes det gode gamle papir. Men også her er det tydeligt, at fristerne var for stramt sat. Ikke for de onlineforhandlere, der omhyggeligt har udfyldt deres ansøgninger, men snarere for skattemyndighederne selv.
Derfor har de nu været nødt til at give efter, og fristen for onlineforhandlere fra tredjelande er blevet forlænget fra den 28.02.2019 til den 15.04.2019. Det tilsvarende brev lyder noget mærkeligt og får det til at se ud, som om de ikke ønsker at indrømme deres egen fiasko. Der står f.eks:
Senest den 15. april 2019 vil det ikke være klagerhvis operatøren af en elektronisk markedsplads i stedet for beviset for registrering som afgiftspligtig person (iværksætter) i henhold til § 22f, stk. 1, andet punktum, UStG for de i § 22f, stk. 1, fjerde punktum, UStG nævnte iværksættere har modtaget en ansøgning om udstedelse af ovennævnte bevis (i elektronisk format eller som udskrift), som er indgivet til det kompetente skattekontor senest den 28. februar 2019.
Sidst, men ikke mindst, har vi endda kunnet læse i nogle medier, at en indenlandsk onlineforhandlers moms-id er blevet kapret og brugt af onlineforhandlere fra et tredjeland. Desuden er det allerede blevet kendt i et tilfælde, at Amazon selv holder sig til fristen den 01.03.2019.
Konklusion
Ideen var god, men gennemførelsen var elendig. Den, der troede, at det ville lykkes inden den 28. februar 2019, var nok ved at kaste dartpile på kalenderen. Med et rimeligt realistisk synspunkt bliver det straks klart, at skattemyndighederne ikke er i stand til at fremlægge en attest for hele området inden for to og en halv måned. Et godt eksempel på beslutningstagere, der er ude af trit med virkeligheden, forældet teknologi i administrationen og bureaukrati, der står i vejen for sig selv.
De, der stadig ønsker at læse brevet om forlængelse af fristen i sin helhed, kan gøre det her: 2019-02-21-ansvar-for-omsætningsskat-ved-handel-med-varer-på-internettet
